To drenge dømt - offer blev umotiveret slået og trampet på

To drenge på 15 og 16 år blev mandag fundet skyldige i grov vold under et tilsyneladende umotiveret overfald mod en anden dreng i St. Heddinge.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Anklagere på X.

Det grove overfald skete en sen aften i oktober sidste år, hvor offeret blev slået og trampet på. Skaderne var så voldsomme, at han i dag stadig har mén efter volden.

Retten i Roskilde straffede begge med tre måneders betinget fængsel, og de skal desuden have deres sag for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Der deltog også en tredje dreng i overfaldet men han er under 15 år.

En tog betænkningstid, og en modtog dommen, fremgår det af opslaget på det sociale medie.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...