En 47-årig mand blev mandag idømt 60 dages ubetinget fængsel for gentagne gange at have udsat en kvinde i Kalundborg for stalking. Det skriver Midt- og Vestsjællands Anklagere på det sociale medie X.
- En 47-årig mand blev mandag dømt 60 dages ubetinget fængsel for stalking af en kvinde i Kalundborg.
- Manden kontaktede blandt andet kvinden 470 gange på et døgn via telefon og sms.
- Han brugte også Snapchat og MobilePay til at kontakte kvinden.
- Den 47-årige mand opsøgte desuden kvinden på hendes bopæl og arbejdsplads.
- Han valgte at anke dommen, straks efter den blev afsagt.
Den 47-årige mand havde kontaktet kvinden både per telefon og Snapchat samt via MobilePay, og det var desuden foregået særdeles hyppigt.
På et enkelt døgn stod han således bag 470 opkald og sms'er til kvinden, som han oprindeligt havde mødt gennem Snapchat. Det svarer i gennemsnit til en henvendelse per tredje minut gennem et helt døgn.
Manden mødte også op på både kvindens bopæl og på hendes arbejdsplads.
Manden ankede dommen på stedet.