Første tilfælde af lokal smitte med mpox konstateret i Danmark

Den samlede risiko i er fortsat lav, oplyser SSI, efter person er lokalt smittet med mpox-variant

Det første tilfælde af lokal smitte med en mpox-variant er påvist i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Tilfældet er dog ikke uventet.

- Erfaringer fra andre europæiske lande viser, at smitten kan sprede sig lokalt, når først varianten er introduceret, siger afdelingschef Uffe Vest Schneider i pressemeddelelsen.

- Samtidig er det vigtigt at understrege, at sygdomsforløbene indtil videre har været milde, og at den samlede risiko i befolkningen fortsat er lav.

Mpox skyldes et virus, som er i familie med koppevirus. Der findes to hovedgrupper af virusset. Sygdommen er uanset varianten, også kaldet klade, mindre alvorlig end kopper, understreger SSI.

I sidste uge blev det første tilfælde af mpox-varianten klade 1b konstateret i Danmark. Nu er der bekræftet yderligere tre tilfælde.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...