Vikingecenter afslører nyt navn og logo ved særlig sæsonstart

Fugledegård-Tissø Vikingecenters sæsonstart bliver i år en særlig én af slagsen, da dagen samtidig byder på afsløring af nyt navn og nyt logo for stedet.

Fugledegård-Tissø Vikingecenters sæsonstart bliver i år en særlig én af slagsen, da dagen samtidig byder på afsløring af nyt navn og nyt logo for stedet.

Foto: Flemming Fabriciusen-Nielsen

På Fugledegård-Tissø Vikingecenter er en stor forandring på vej. Når sæsonåbningen fejres den 2. maj, vil stedets nye logo og navn nemlig blive præsenteret - et navn, som dog vækker genklang af noget genkendeligt.

Den Korte Version
  • Fugledegård-Tissø Vikingecenter afslører nyt navn og logo ved årets sæsonstart den 2. maj.
  • Navneændringen skal fremhæve kulturhistorien og naturoplevelserne ved Tissø.
  • Det nye logo er inspireret af Freja-figuren fra nordisk mytologi.
  • Området omkring vikingecenteret har over 15.000 fortidsminder, herunder Skandinaviens største guldfund.
  • Åbningsfesten den 2. maj byder på oplæg, ritualer, musik og kunstudstilling.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Når dørene slår op til sommerens sæson, vil det således være et ændret navn og logo, der pryder butiks- og udstillingshusets facade i det smukke landskab ved Tissø. Bag kulisserne er der de sidste to år blevet arbejdet på højtryk for at realisere en forandring, der skal give endnu mere plads til og mulighed for kulturhistorie, naturoplevelse og fordybelse.

- De seneste to år har der allerede været en løbende udvikling med et øget fokus på arrangementer og events med udgangspunkt i historie, natur og fordybelse. Blandt andet har vi afholdt den store solfestival, som vender tilbage igen i år. Med en klar visuel identitet og kernefortælling kan vi nu arbejde endnu mere målrettet med at styrke indsatsen, fortæller Julie Strandby Dam-Larsen, kulturkoordinator og daglig leder ved Fugledegård-Tissø Vikingecenter.

- Navneændringen giver samtidig mulighed for at lade fortællingerne fra fortiden træde tydeligere frem og sætte endnu flere naturoplevelser på dagsordenen, fortsætter hun.

Fugledegård-Tissø Vikingecenter afslører sit nye navn og logo ved årets sæsonstart den 2. maj. Navneændringen skal være med til at fremhæve kulturhistorien og naturoplevelserne ved Tissø.
Fugledegård-Tissø Vikingecenter afslører sit nye navn og logo ved årets sæsonstart den 2. maj. Navneændringen skal være med til at fremhæve kulturhistorien og naturoplevelserne ved Tissø. Foto: Flemming Fabriciusen-Nielsen

Nyt logo med særlig inspiration

Området ved Fugledegård-Tissø Vikingecenter har i oldtiden fungeret som et vigtigt magt- og kultcentrum, og ét af de mange imponerende fund fra stedet, Tissøringen, råder over en fornem titel: Skandinaviens største enkeltstående guldfund fra vikingetiden.

Mere end 15.000 fortidsminder er fundet i det historiske område, og flere af dem kan dateres helt tilbage til stenalderen. Med de forandringer, der er på vej, er hensigten at genopvække forbindelsen til, hvordan mennesker har levet i og med naturen gennem tiden.

Læs også

Samtidig med navneændringen vil et nyt logo også træde i kraft ved sæsonens begyndelse. Et logo, der drager inspiration fra endnu et af de mest spektakulære fund fra området: Freja-figuren.

- I nordisk mytologi symboliserer og samler Freja naturen, ritualer og myter, som altid har været bærende elementer herude, og som gennem denne forandring skal bringes endnu mere i spil, så det var helt naturligt at drage inspiration fra netop hende, siger Julie Strandby Dam-Larsen.

Åbningsfesten den 2. maj byder på blandt andet oplæg, ritualer, musik og kunstudstilling.
Åbningsfesten den 2. maj byder på blandt andet oplæg, ritualer, musik og kunstudstilling. Foto: Flemming Fabriciusen-Nielsen

Åbningsfest for hele familien

Både det nye logo og navn vil blive afsløret ved den kommende åbningsfest, som finder sted lørdag den 2. maj fra klokken 13 til 16 på Fugledegård-Tissø Vikingecenter.

Her er alle hjertelig velkomne, og det er gratis at deltage. Den hyggelige og oplevelsesrige dag byder på spændende oplæg, stemningsfulde ritualer, livemusik og kunstudstilling.

Man kan på dagen også møde Tissø Vikingerne og Dansk Ornitologisk Forening Vestsjælland samt nyde bålhygge og deltage i kreative og sjove aktiviteter for hele familien.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...