Greve Roklub har gennem vintersæsonen fra november til marts 2025/26 deltaget i Dansk Forening for Rosports nye udfordring, ’Vinterens 5 stærke’.
Konkurrencen har haft fokus på fællesskab i roklubber over hele landet.
Det var medlemmernes aktivitet på ergometer og de roede kilometer, der afgjorde hvem der løb med sejren – ikke klubbens samlede medlemstal.
’Vinterens 5 stærke’ bestod af fem udfordringer, én for hver vintermåned. Klubben kunne vinde en måned ved at have størst procentdel af aktive roere, som opfyldte månedens krav.
I november gjaldt det mindst 55 km, i december mindst 48 km, januar krævede 100 km samlet, februar minimum 56 km og i marts skulle man ro 12 km tre gange i løbet af måneden.
Greve Roklub tog sejren i alle fem udfordringer. Klubben har dermed vundet hver måned og samlet set opnået den bedste score procentvis i forhold til de andre deltagende klubber.
Roklubben markerede sejren med en lille ceremoni torsdag 23. april, hvor klubben modtog en ny romaskine og et gavekort på 4000 kroner til udstyr