Minibyen åbner til sin 30. sæson

Der er i alt 801 huse nu i minibyen, som på fredag åbner til sin 30. sæson.

Der er i alt 801 huse nu i minibyen, som på fredag åbner til sin 30. sæson.

Foto: Torben Thorsø

Folkene bag Kjøge Mini-By gør nu klar til at åbne for 30. år i træk. Fredag den 1. maj markerer sæsonåbningen, og der vil åbent hver dag kl. 10.00-16.00 indtil 27. september, oplyser Kjøge Mini-By i en pressemeddelelse forud for åbningen.

- Foråret er kommet og det er tegn til at Mini-Byen er åben for sæsonen på Strandvejen 101 - indgang og parkering fra Strandpromenaden 26, skriver man indledningsvis og fortsætter:

- Kjøge Mini-By åbnede for publikum i maj 1996 og præsenterede gæsterne for 14 huse. Der har været stor aktivitet og udført meget arbejde af de cirka 100 frivillige medlemmer, der står for at bygge byen op og holde det fine anlæg pænt og præsentabelt, og modtage de mange besøgende som kommer og får en stor oplevelse, lyder det videre.

Minibyen rummer nu 801 huse, og arbejdet fortsætter mange år endnu, da målet er 1080 huse i størrelsen 1:10, som Køge så ud i 1865.

I 2025 var der næsten 11.000 besøgende, og midt på sæsonen i år kan man byde gæst nummer 300.000 velkommen, oplyser man.

- Der er inden sæsonstart sat 11 nye huse ud, og flere er klar fra værkstederne til at komme på plads. Der har været mange ældre huse omkring værkstedet for at blive renoveret, og det arbejde vil i vid udstrækning fortsætte de kommende år, da der er sket udvikling i byggematerialerne i de forløbne 30 år, og vejret tager hårdt på de små huse, skriver Kjøge Mini-By i pressemeddelelsen.

Videre lyder det:

- Derfor er der nok at se til for de mange, der arbejder i Mini-Byen. En af de bygninger, der er blevet genopført er Børneasylet i Kirkestræde 10. Det blev med hjælp fra ni Nattergale børn, kørt ud og sat på plads inden åbningen, skriver man.

Afslutningsvis oplyses det, at gæster, der ankommer med bil, skal være opmærksom på, at der er indført timeparkering. 

- Gæster skal på en tablet ved billetsalget, indtaste bilens nummerplade for at undgå at blive pålignet en afgift. Parkering er fortsat gratis, skriver man.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...