I Danmark kan vi godt klare os uden en regering i nogle måneder. Til gengæld er det uholdbart, at statsadministrationen i nu knap to måneder de facto er gået i stå.
Flere medier har de seneste dage beskrevet konsekvenserne. TV 2 kunne torsdag fortælle om fisker Thomas Ditlevsen fra Karrebæksminde, der midt i ålesæsonen stadig mangler en licens til at fange ål. Det koster ham dyrt hver dag.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
I Middelfart har en bager 1000 kilo chokolade stående på lager. Han afventer en mulig afskaffelse af chokoladeafgiften - en politisk diskussion, som mange i erhvervslivet er begyndt at agere efter, men som aldrig blev til lov.
Når borgere og medier naturligt forsøger at få en forklaring, bliver de mødt med goddag-mand-økseskaft-argumenter, der blot henviser til den manglende regering.
Der er naturligvis grænser for, hvad embedsværket kan og bør gøre i en periode uden regering. Det er både rimeligt og nødvendigt med en vis tilbageholdenhed, og ingen forventer store politiske beslutninger eller nye reformer. Men vi står nu i en situation, hvor forsigtighed er blevet til handlingslammelse. En virksomhed i topchef-limbo sætter som bekendt heller ikke driften på pause.
Ifølge professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, tilsiger Grundloven ganske rigtigt, at embedsapparatet skal være varsomt i en situation uden regering. Det betyder bare ikke, at almindelig, upolitisk sagsbehandling skal gå i stå. Der er intet i vejen for at udstede en fiskerilicens, behandle administrative sager eller svare på pressens opklarende spørgsmål.
Udefra efterlades vi lige nu med indtrykket af et lammedikkende embedsværk, der - af frygt for at træde forkert - slet ikke handler. Som om frygten for at træffe en forkert beslutning er blevet større end viljen til at servicere og tjene borgerne efter bedste evne. Det er ikke holdbart.
Derfor er der brug for, at nogle af de mange vellønnede chefer i ministerier og styrelser tager ansvar. De er ansat til at få systemet til at fungere og tjene samfundet - også, når det politiske niveau er i limbo.
Grundloven foreskriver forsigtighed, men det er en grum misforståelse, hvis det tolkes som en udpræget og alt for letkøbt tilbagelænethed i ministerier og styrelser.