Ny ledelse i Grønt Omstillingsforbund

Pernille Sander er ny sekretariatsleder i Grønt Omstillingsforbund.

Pernille Sander er ny sekretariatsleder i Grønt Omstillingsforbund.

Foto: Presse

Det er blevet tid til vagtskifte i Grønt Omstillingsforbund. Efter at have været med siden starten for fire år siden er Nils Boesen gået af som sekretariatsleder, men fortsætter som nyvalgt forperson for bestyrelsen. 

Han overtager posten fra forhenværende borgmester og minister Joy Mogensen, som efter to års indsats har måttet drosle lidt ned på sine frivillige forpligtelser.

Ny sekretariatsleder er Pernille Sander, der kommer fra stillinger som projektchef i Roskilde Festival-regi, leder af kunstfestivalen Cph Art Week og kommunikations- og udviklingsansvarlig på flere museer og udstillingssteder.

- De seneste år har jeg også haft ansvar for en del grønne omstillingsprojekter blandt andet i regi af Mellemfolkeligt Samvirke.
Nu glæder jeg mig til at dykke ned i de store indsatser og projekter i Grønt Omstillingsforbund og til at samskabe med kolleger og alverdens samarbejdspartnere og organisationer i og udenfor Roskilde, siger Pernille Sander i en pressemeddelelse.

Siden Grønt Omstillingsforbund blev stiftet i Roskilde i 2022, har det gennemført projekter omkring grøn spisning sammen med Roskilde Kommune og er i samarbejde med både kommuner, landbrug og grønne kræfter med inde omkring den grønne trepart i hele Roskilde Fjord-/Isefjord-området.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...