Storstrømsbroen var spærret for trafik under politiindsats

Forsvaret støttede politiet med en militærhelikopter i forbindelse med en indsats på Storstrømsbroen

Torsdag aften blev en militærhelikopter sendt i luften for at hjælpe politiet på Storstrømsbroen, der forbinder Sjælland og Falster.

Det oplyste Forsvarets Operationscenter.

Broen blev i forbindelse med indsatsen spærret for trafik. Lidt efter klokken 20.30 blev broen genåbnet.

Forsvaret kunne ikke oplyse, hvad opgaven handlede om og henviste i stedet til politiet for yderligere.

TV2 skriver, at aktionen skyldtes, at en person truede med at begå selvmord ved at springe ud fra broen. Det lykkedes politiet at få talt personen fra det.

Er du i krise eller har tanker om selvmord?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

  • Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
  • Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17

Du er altid anonym, når du kontakter Livsliniens rådgivning.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...