Torsdag eftermiddag var der officiel indvielse af den nye legeplads ved Specialcenter Sigrid Undset.
Legepladsen er prioriteret i samarbejde med centrets elevråd, som har været med til at forme den nye legeplads - et stort ønske fra eleverne var en karrusel, og den drøm er nu gået i opfyldelse.
- Vi kigger ind i stigende elevtal, og derfor vil nogle af de mindste mellemtrinelever nu være i bygning, hvor der tidligere har været aktiviteter for udskolingselever. Vi har derfor tilgodeset de mindre med en legeplads, som er tilpasset dem, lyder det i et skriftligt svar fra centerleder Kevin Sølvsten Meier.
Centerlederen oplyser derudover, at indvielsen blev fejret med kage.
Det var nemlig en del af den kontrakt, der blev indgået mellem centret og firmaet bag legepladsen, at der skulle uddeles jordbærkage til alle eleverne, når legepladsen stod færdig.