Hvordan er hverdagen i bofællesskabet Gaias Have, tæt på Annebergparken? Det kan du få svar på 9. maj, når der er åbent hus fra klokken 11 til 15.
- Vi er ikke et seniorbofællesskab, men størstedelen af os er 60+. Et særkende hos os er, at vi blandt andet tager udstrakt hensyn til mindretal på vores fællesmøde og tilstræber at møde uenighed med nysgerrighed. Vi har ikke turnusordninger, men lader frivillighed være bærende i forhold til fællesskabets opgaver, skriver bofællesskabet Gaias Have i en pressemeddelelse.
Det er muligt at møde nogle af beboerne i fælleshuset, hvor der bliver budt på samtale og fortællinger om livet i Gaias Have. Derudover vises gæster rundt på området, og de kan gå på besøg i åbne lejligheder.
Gaias Haves arrangement er åbent for alle, og kræver ikke tilmelding.