Formand for Dansk Jernbaneforbund, Preben S. Pedersen fortæller til B.T., at der ikke er noget radiobaseret sikkerhedssystem på den strækning, hvor ulykken skete i morges.
Læs også
- Borgmestre er rystede og dybt berørte efter togulykke
- Overblik: Fem personer i kritisk tilstand efter alvorlig togulykke
- Lige nu: Større togulykke i Nordsjælland
Det er en manuel strækning, og derfor helt afhængig af, at togførerne træffer de rigtige beslutninger, og at signalerne fungerer korrekt.
- Der er ikke et sikkerhedssystem på den her strækning, som der er på mange andre lokalbaner, siger han og fortsætter:
- Det kunne jo potentielt have forhindret ulykken. For sikkerhedssystemerne sørger for, at togene bremser, hvis de er ved at køre frontalt sammen, siger fagforeningsformanden til avisen.
Systemet hedder ERTMS og sikrer blandt andet, at toget bremser, hvis det kører frem for rødt. Det er et system, der bliver brugt på andre lokalbaner.
Det er i sidste ende havarikommissionen, der skal finde frem til, hvad der gik galt ved morgenens togulykke.
