3F fejrer 1. maj med hveder

3F Holbæk-Odsherred inviterer til 1. maj klokken 07.30 i 3F-huset på Tåstruphøj 54 i fredag 1. maj. I år får dagen en særlig betydning, fordi den falder på store bededag. Det markeres naturligvis, skriver 3F i en pressemeddelelse.

- Store bededag blev fjernet med et pennestrøg og solgt som en smart løsning. Det glemmer lønmodtagerne ikke. Derfor bliver årets 1. maj både en fejring af fællesskabet og en påmindelse om, at rettigheder aldrig kommer af sig selv, skriver 3F.

Der venter deltagerne en formiddag med politiske taler, faglige budskaber, live musik, pølsevogn og hyggeligt samvær. Der vil naturligvis også være brød og kaffe til alle gæster, mens de første 100 får serveret hveder. Afdelingsformand i 3F Allan Andersen guider gæsterne sikkert gennem morgenens program, som består af en række talere. 

Klokken 07.50, kan man høre Lydia Callesen, formand for 3F offentlig gruppe tale. Derefter er det Trine Birk Andersen, regionsrådsformand for Region Sjælland, beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek, Allan Busk, formand for 3F grønne gruppe, Pelle Dragsted, politisk leder for Enhedslisten og sidste taler bliver Christina K. Hansen, der er borgmester i Holbæk Kommune.

I løbet af formiddagen vil der være live-musik med Thor Blauner. Arrangementet slutter cirka klokken 10.30 og alle er velkommen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...