Engagerede borgere har stiftet nyt folkeuniversitet

Lejre Folkeuniversitet dækker hele kommunen – fra Biltris i nord, Mandrup i syd, Øm i øst til Torkildstrup i vest.

Lejre Folkeuniversitet dækker hele kommunen – fra Biltris i nord, Mandrup i syd, Øm i øst til Torkildstrup i vest.

Foto: Presse

Torsdag den 16. april mødte tyve borgere op i Kulturhuset i Hvalsø for at stifte Lejre Folkeuniversitet. 

Det skriver den nyvalgte bestyrelse i en pressemeddelelse.

Initiativet samler nu borgere fra hele Lejre Kommune i et nyt læringsfællesskab, hvor der ikke er eksaminer, karakterer eller fast pensum. 

Her får borgere mulighed for at deltage i foredrag og arrangementer, hvor viden, kultur og samfund præsenteres i øjenhøjde.

På denne måde fylder Lejre nu et tomrum på det nordvestlige Sjælland, hvor der hidtil ikke har eksisteret et folkeuniversitet, selvom mere end halvfjerds af slagsen allerede findes på landsplan.

Lejre Bibliotek & Arkiv spiller en vigtig rolle ved at bidrage med faglig viden, stille lokaler til rådighed og sørge for de praktiske rammer om arrangementerne.

Der er nu valgt en bestyrelse for Lejre Folkeuniversitet. Arbejdet med at oprette en hjemmeside er i gang, og inden længe vil et efterårsprogram for 2026 blive annonceret. Programmet kommer til at indeholde konkrete foredrag og arrangementer for borgerne.

- Vi håber at kunne tilbyde en bred vifte af spændende arrangementer i godt samarbejde med både biblioteket og de øvrige foreninger – men vi lover at komme med masser af nye idéer til alle i kommunen, siger Mathias Hegnsvang, nyvalgt formand for Lejre Folkeuniversitet, i pressemeddelelsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...