Opdatering: Her klokken 12.58 meddeler Nordsjællands Politi at det midlertidige krisecenter er lukket igen.
Hillerød Kommune meddeler, at de har oprettet et krisecenter for ofrene for morgenens togulykke lige nord for Isterødvejen. Her er to tog kørt frontalt ind i hinanden.
- Vi har oprettet et krisecenter i Grønnegadecentret, Grønnegade 15 i Hillerød, til alle berørte af morgenens togulykke. Passagerer fra de to forulykkede tog bliver kørt hertil, og pårørende er også meget velkomne til at møde op, ligegyldigt hvilken kommune man kommer fra, skriver Hillerød Kommune.
Læs også
- Lige nu: Større togulykke i Nordsjælland
- Overblik: Fem personer i kritisk tilstand efter alvorlig togulykke
- Borgmester om togulykke: - Jeg er dybt rystet
Her vil der blive indkaldt krisepsykologer, som de berørte kan tale med.
Pårørende kan ringe til Grønnegadecentret på telefon 72 32 68 21.
Dermed er Grønnegadecentrets øvrige aktiviteter aflyst i dag. Centret er til daglig centrum for aktiviteter for kommunens seniorer.
Kirker er til rådighed
Også Helsinge og Valby Kirker står til rådighed for folk, der har brug for det, skriver de på deres Facebook-side.
- Der er her til morgen sket en alvorlig ulykke på Gribskovbanen, skriver de og fortsætter:
- I den forbindelse står præsterne ved Helsinge Kirke til rådighed til samtale og støtte for dem, der på den ene eller anden måde er berørt af ulykken.
Sognepræst Fritze Steiner-Johnsen: 40402382
Sognepræst Anne-Milla Kristensen: 29672522
Sognepræst: Kenneth Lund Sørensen: 29414183