Fra Korea til USA: Træernes rejse til arboretet

Mellem træer fra hele verden samles gæster og fagfolk i Arboretet i Hørsholm til arrangementer, forskning og undervisning i skovens mangfoldighed.

Mellem træer fra hele verden samles gæster og fagfolk i Arboretet i Hørsholm til arrangementer, forskning og undervisning i skovens mangfoldighed.

Foto: Privat

Torsdag 23. april markerer Arboretet i Hørsholm sin 90 års fødselsdag. Arboretet, der rummer over 1400 arter af træer og buske, udgør Danmarks største samling og danner ramme om både forskning, undervisning, formidling og naturterapi. Her samler naboer og fagfolk sig om viden om skove og planteverdenen.

Søndag 3. maj åbner Arboretet dørene for alle, der vil høre om samlingen og den forskning, som finder sted blandt tusindvis af træer fra hele verden. Dagen begynder kl. 10.00 og fortsætter til kl.15. Man behøver ikke tilmelde sig, og arrangementet er gratis.

Arboretet blev grundlagt i 1936 som en del af Landbohøjskolen. Målet var at styrke forskning og undervisning i skovbrugs- og havebrugsbotanik. I dag bruges samlingen fortsat i undervisningen på Københavns Universitet inden for botanik og planteanvendelse. Siden 2017 har 15. Juni Fonden ejet Arboretet.

Program for Åbent Hus i Arboretet

Rundvisning i Arboretets botaniske samling

Forskere fra Københavns Universitetet viser rundt i Arboretet og fortæller om den store samling og forskningen, der bliver lavet her.

Rundvisning kl. 10.15.
Mød forskerne i samlingen og hør bl.a. om gamle egetræer som levende erindrings steder og deres vidnesbyrd om klimatilpasning; Byens træarter; Juletræer året rundt og andre spændende ædelgran arter; Hvilke arter skal vi vælge til fremtidens klima? Hvorfor dør asketræerne?

Rundvisning kl. 13.15
Tur rundt i samlingen med fokus på særlige træer og deres naturhistorie.

Rundvisningerne starter ved den første plæne, 100 meter fra indgangen.

Rundvisning i Terapihaven Nacadia

Forskere fra Københavns Universitet vise rundt i Terapihaven Nacadia. Der vil være en rundvisning kl. 10.30 og en rundvisning kl. 12.00.

Til disse rundvisninger er der begrænsede pladser. Der uddeles billetter ved indgangen til Arboretet efter først-til-mølle fra kl. 10.

Mellem kl. 13 og 14 er du velkommen til at gå rundt på egen hånd i Terapihaven. Forskerne vil stå klar, til at svare på spørgsmål.

Indgangen til Nacadia befinder sig ca. 600 meter inde i Arboretet. Kom i god tid, det kan knibe med p-pladser.

Åbent Hus for børn og deres forældre

Fra kl. 10-15 kan børn sammen med deres voksne gå på opdagelse i Arboretet. Du får udleveret et kort ved indgangen og skal sammen med dine forældre løse opgaver og blive klogere på naturen i Arboretet.

I Skolestuen kan i komme helt tæt på vores udstoppede dyr, kigge i stereolup og farvelægge dyr og insekter og gå ombord i krea-kassen.

Kl. 11 er der en rundvisning specielt for børn. Arboretmesteren fortæller om særlige træer i samlingen.
Rundvisningen varer ca. 45 min.

Tag gerne madpakken.

Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Arboretmesterens rundvisninger

Arboretmesteren vil i ugen op til Arboretets 90-års fødselsdag vise rundt i den botaniske samling og fortælle om Arboretets historie, forskningen før og nu tilsat gode historier fra de sidste 50 år.

Rundvisningerne varer ca. 1 1/2 time. Mødested ved indgangen.

Mandag 11. maj kl. 10.
Tirsdag 12. maj kl. 12.
Onsdag 13. maj kl. 14.

Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Gæster får mulighed for at opleve både en rundvisning i den botaniske samling og terapihaven. Undervejs kan de besøge flere videnskabelige stop, hvor eksperter fortæller om gamle egetræer, byens træer og fremtidens skove. Børn kan komme med på en særlig rundvisning, løse opgaver i naturen, se udstoppede dyr eller undersøge planter i stereolup.

Blandt de mange træer i samlingen kan man både finde vilde rododendron fra Korea, bøgetræer fra Japan, amerikanske fyrretræer, tyrkiske træhasler og sumpcypresser med rødderne dækket af vand.

Arboretet inviterer alle, der vil opleve samlingen og høre mere om forskningen, til at deltage i jubilæumsfejringen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...