Hvad betyder det, at noget er en familiecafé? Det betyder jo nok, at der er en hyggelig stemning, hvor alle kan føle sig velkommen. Det er også tanken på Café De Tre Hjerter, men her har ordet familiecafé også en anden betydning.
Anders har startet sin drømmecafé med hjerte og holdning
De Tre Hjerter er om noget en personlig café. Anders Johnsson laver selv alt fra bunden, han har navngivet caféen efter sine døtre og finansieret den med arven fra sin far.