Prisvindende professor om USA efter krigen

Louis Menand giver sit bud på USA i efterkrigstiden.

Louis Menand giver sit bud på USA i efterkrigstiden.

Foto: Presse

Efter 2. verdenskrig etablerede USA sig som politisk stormagt og verdens kulturelle centrum. Landet blev Europas arvtager og foregangsland inden for kunst, musik, film og ideernes verden i det hele taget. 

Tanken om det åbne, demokratiske samfund var tæt forbundet med værdier som ytringsfrihed, pluralisme og en respekt for kunst, der til tider provokerede og talte magten imod. I dag er billedet noget anderledes.

Om det handler et foredrag på kunstmuseet Louisiana tirsdag 28. april klokken 19.30. Louis Menand, der er Harvard-professor, kulturhistoriker og Pulitzerprisvinder, fortæller om efterkrigstidens USA. Han kredser om værdierne og institutionerne der formede landet og lægger op til en samtale om, hvorfor den politiske og kulturelle stormagt i dag vender verden ryggen.

Louis Menand er gæst få måneder inden USA den 4 juli, fejrer nationens 250-års fødselsdag. Hovedspørgsmålet til aftenens gæst er: 

Hvilket land er Amerikas Forenede Stater i dag?

Aftenens vært er Marc-Christoph Wagner, og samtalen foregår på engelsk.

Arrangementet, kaldet Louisiana Live, er gratis for museets gæster. Man skal bestille plads på museets hjemmeside.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...