Årsberetningen rejser kritik af kommunens tilgængelighed og peger på behov for et tværgående serviceeftersyn. Ifølge borgmesteren lytter politikerne til anbefalingerne, men slår også fast, at det ikke er målet at gøre borgerrådgiveren arbejdsløs.

Greve Kommunes borgerrådgiver modtog i 2025 i alt 202 journaliserede borgersager. Det er en stigning på 53 procent sammenlignet med året før, hvor der blev registreret 132 sager. I gennemsnit svarer det til 17 sager om måneden mod 11 måneden året før.

Det viser borgerrådgiverens årsberetning for 2025, som nu er forelagt politikerne.

Greves borgmester, Pernille Beckmann, er glad for, at kommunen har en borgerrådgiver. Hun mener, at en del af årsagen til, at der er flere henvendelser til borgerrådgiveren er, at ’verden er blevet mere kompleks.’

- Det er selvfølgelig bedre, at borgerne ikke skal igennem borgerrådgiveren, og vi skal se på, hvordan vi kan blive mere tilgængelige og gøre tingene mindre komplekse, siger hun og understreger, at en henvendelse til borgerrådgiveren ikke nødvendigvis er et udtryk for, at kommunen har begået fejl, men at borgerrådgiveren blandt andet kommunikerer med borgerne om deres rettigheder.

Pernille Beckmann lytter til borgerrådgiverens anbefalinger, understreger hun.

Er stigningen ikke et udtryk for, at nogle borgere er mindre tilfredse med kommunens behandling?

- Man kan ikke altid gøre alle tilfredse, og jeg tror også, at stigningen skyldes, at flere i kommunen kender til borgerrådgiveren. Det er ikke et mål i sig selv, at han ikke har noget at lave, og selvfølgelig er der et forbedringspotentiale hos kommunen, siger borgmesteren og uddyber:

- Nogle borgere har ikke fået det, de skulle. Andre har fået, hvad de skulle, og det forklarer han dem.

Flest sager handler om voksne

Langt hovedparten af henvendelserne vedrører voksne borgere. I alt 90 af sagerne handler om voksnes forhold, især økonomi og forsørgelsesgrundlag.

Blandt de mest udbredte problemstillinger er sager om kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og fleksjob, som tilsammen udgør 30 sager. Også anden støtte til voksne – blandt andet pleje i hjemmet, hjælpemidler og særlige behov – fylder markant i statistikken.

Sager om børn udgør i alt 35 henvendelser. De fordeler sig mellem støtte i hjemmet og støtte i skole eller dagtilbud, blandt andet i sager om børn med særlige behov, trivselsproblemer og bekymringer om institutionernes håndtering.

Kommunikation fylder mere

Også kategorien ”øvrige sager” er vokset og tæller 77 henvendelser i 2025. Her fylder sager om kommunikation med kommunen 39 sager – mere end en fordobling i forhold til året før.

Flere borgere klager over manglende tilgængelighed, problemer med at få kontakt til sagsbehandlere og utilfredshed med skriftlig kommunikation. Derudover er der sager om aktindsigt, rådgiverskift og oplevet mangelfuld dialog.

Bolig og omgivelser står for 38 sager, blandt andet om almene boliger, byggetilladelser, veje og indkørsler samt nabokonflikter.

I årsberetningen vurderer borgerrådgiveren også, om sagerne lever op til principperne for god forvaltningsskik. Her konkluderes det, at 54 af sagerne i 2025 vurderes ikke at leve op til kravene, mens 46 sager lever op til god forvaltningsskik. I 32 sager vurderes spørgsmålet ikke relevant.

Ifølge rapporten handler problemerne ofte om sagsbehandlingstid, manglende klarhed i kommunikationen og utilstrækkelig borgerinddragelse.

Kritik af tilgængelighed

Et gennemgående tema i rapporten er kritik af kommunens tilgængelighed. Ifølge borgerrådgiveren har den digitale udvikling ganske vist effektiviseret borgerbetjeningen, men flere borgere oplever samtidig, at det er blevet sværere at komme i kontakt med kommunen.

I rapporten peges der derfor på behov for et tværgående serviceeftersyn, der blandt andet ser på åbningstider, telefonisk tilgængelighed, ventetider og den fysiske indretning af borgerservice.

På baggrund af sagerne fremsætter borgerrådgiveren en række anbefalinger for 2026. Her foreslås et nyt fokus på tilgængelighed og borgeroplevelse med borgerens perspektiv som udgangspunkt – et såkaldt ”outside-in”-perspektiv.

Der lægges også op til styrket tværgående samarbejde i kommunen og en tydelig rolle for ledelsen i arbejdet med tillidsskabende forvaltning.