En 69-årig mand er onsdag omkommet i en arbejdsulykke på en mark ved Løgumkloster i Sønderjylland.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 13.57.
Manden var kommet i klemme i en landsbrugsmaskine og afgik efterfølgende ved døden.
Arbejdstilsynet har været på stedet efter ulykken for at foretage nogle undersøgelser.
De nærmeste pårørende til den 69-årige mand er blevet underrettet.
/ritzau/