Et nyt gruppeforløb for psykisk sårbare borgere er startet i Rødovre. Dog kan forløbet blive det sidste i projektet “Vejen til hverdagslivet”, hvis ikke kommunen vælger at fortsætte samarbejdet.

Torsdag den 16. april startede det sidste gruppeforløb i projektet Vejen til hverdagslivet. Projektet har været et forsøg i samarbejde med SIND, Peer Partnerskabet og 10 danske kommuner, herunder Rødovre Kommune.

Vejen til hverdagslivet er et alternativt behandlingstilbud for psykisk sårbare borgere, hvor frivillige peers, personer med egne erfaringer med psykisk sårbarhed, leder gruppeforløbene. Forløbet varer 11 uger, hvor deltagerne mødes to timer om ugen. Der deltager op til 10 personer i gruppen.

Projektet er udviklet i samarbejde med SIND, som er en landsdækkende organisation for psykisk sårbare og deres pårørende, samt Peer-Partnerskabet, der arbejder med at udbrede peer-støtte i Danmark.

Øget tro på egne evner

Lokalkoordinator for Vejen til Hverdagslivet i Rødovre, Rikke Bregnhøj Christensen, fortæller, at projektet tilbyder et trygt rum for deltagerne.

- Deltagerne får lov til at dele deres tanker, følelser og erfaringer i et trygt rum, hvor der ikke sidder nogen fagpersoner eller medarbejdere, som skal lave en dom over det, man siger.

Grupperne er åbne for alle borgere over 18 år, som oplever psykisk sårbarhed eller en psykisk krise. Målgruppen er bred og inkluderende, forklarer Rikke Bregnhøj Christensen.

- Typisk kan det være personer, der tidligere har haft et almindeligt arbejdsliv, men måske har kørt i et for højt tempo. Der kan være mange ting, de ikke har fået håndteret undervejs, og så rammer de en mur.

- Deltagerne er meget forskellige. Nogle har været i et længere forløb i psykiatrien, men oplever stadig, at hverdagen ikke fungerer, som de ønsker.

Projektet arbejder bevidst uden fokus på diagnoser.

- Vi vælger med vilje at bruge det brede begreb “psykisk sårbarhed”. Vi spørger ikke ind til diagnoser, fordi man skal have lov til at komme som det hele menneske, man er, siger hun.

Ifølge Rikke Bregnhøj Christensen er det fællesskabet og relationerne, som kan øge håbet og troen på egne evner.

- Man får øget håb, fordi man kan spejle sig i de frivillige og i hinanden. Det giver en større tro på, at man kan komme videre.

Kommunen har begrænset indflydelse

Samarbejdet med kommunen er en central del af projektet, men Rødovre Kommune har begrænset indflydelse på selve indholdet af forløbene.

-  Vi har ingen indflydelse på, hvem af de frivillige der har gruppeforløbet – ligesom vi heller ingen indflydelse har på kvaliteten af gruppeforløbene, oplyser teamchef i Social- og Borgerservice, Jannie Lund.

Ifølge hende er tilbuddet anonymt, og kommunen ved derfor ikke, hvilke borgere der deltager.

- Hvis der har været ting, borgerne ikke har været tilfredse med, har vi taget en dialog med vores kontaktperson, skriver hun.

Forskningsprojektet var i første omgang et gratis tilbud for kommunen. Siden har Rødovre Kommune betalt 150.000 kroner for at fortsætte forløbene.

- Vejen til hverdagslivet kan ikke erstatte et eksisterende kommunalt tilbud, men er et rigtig godt supplement, skriver Jannie Lund.

De kommunale tilbud til psykisk sårbare borgere i Rødovre spænder blandt andet fra det opsøgende tilbud “Mød Mig” til socialpsykiatriske indsatser, aktivitetshuse og støtte i hverdagen.

Behov for klare rammer

Selvom peer-støtte ofte fremhæves som en succes, peger kritikere på udfordringer i organiseringen.

I et debatindlæg i PsykiatriAvisen fra 2023 peges der på behov for klarere rammer og bedre organisering af peer-indsatser.

Vejen til hverdagslivet er baseret på frivillige peers, hvilket adskiller det fra mange andre ordninger. Men ifølge seniorforsker ved VIVE, Malene Lue Kessing, er netop tydelige rammer afgørende:

- Der er en spænding i feltet, og derfor er der behov for en vis rammesætning, fordi man – som for eksempel kommune eller region – har ansvar for de tilbud, man udbyder.

Malene Lue Kessings undersøgelse af peer-arbejde er baseret på lønnede peer-medarbejdere. De fund er ikke nødvendigvis repræsentative for alle peer-medarbejdere, herunder frivillige.

Peer-Partnerskabet afviser dog, at der er problemer med organiseringen i deres indsats.

– Vi har styr på vores organisering og rammer. Dertil ændrer vi de aktiviteter, der ikke fungerer. For eksempel har vi ændret vores følgeskabsmodel på baggrund af forskningsanbefalinger, lyder det fra projektansvarlig Klavs Serup Rasmussen.

Vibeke Schmidt, der er formand for SIND Rødovre og peer-vejleder i Rødovre kommune,fortæller, at arbejdet har haft stor personlig betydning for hende.

- Det er en følelse af at være brugbar på en måde, der giver mening. Jeg har fået lov til at bruge mine egne oplevelser som noget, der faktisk kan hjælpe andre, siger hun.

Samtidig peger hun på, at rollen kan være udfordrende. Vibeke Schmidt ønsker, atder kunne være mere plads til at samle op – ikke kun fagligt, men også menneskeligt.

- Det er en rolle, hvor man selv skal være ret opmærksom på sine egne grænser. Nogle gange kan man godt stå lidt alene med de ting, man tager med sig hjem fra grupperne, siger hun.

- Når det fungerer bedst, er det fordi, der er rum for sparring og ærlighed. Hvor man ikke kun er “den stærke”, men også må være den, der bliver ramt.

I Rødovre mødes de frivillige jævnligt til erfaringsudveksling og oplæg, hvilket ifølge Vibeke Schmidt er med til at skabe støtte i rollen.

En voksende indsats

Peer-støtte er de senere år blevet en del af indsatsen for psykisk sårbare borgere i Danmark. Samtidig er det et område, hvor der stadig er debat om både effekt og organisering.

Malene Lue Kessing peger på, at resultaterne varierer.

– Helt overordnet er der ikke et entydigt svar på, hvad effekterne er. Nogle studier finder positive effekter, mens andre ikke gør, siger hun.

Ifølge hende kan peer-støtte have en positiv betydning for deltagerne.

– Det kan handle om, at man oplever større håb, føler sig mindre isoleret og får mere tro på, at man kan komme sig og få en god livskvalitet.

Men effekten kan være svær at måle.

– Der er også studier, som ikke finder nogen forskel, når man sammenligner tilbud med og uden peer-støtte, siger hun.

Dog peger forskning i netop “Vejen til hverdagslivet” på positive resultater. I et lodtrækningsforsøg med deltagere fra flere kommuner har forskere fundet en signifikant effekt på blandt andet personlig recovery og livskvalitet.

– Her har vi endelig noget, vi ved, virker for en bred gruppe af mennesker med psykiske vanskeligheder, og hvor man kan være noget for andre i stedet for at føle sig forkert og anderledes, siger Klavs Serup Rasmussen.

Kommunen skal beslutte fremtiden

Projektet har kørt som en forsøgsordning med støtte fra Velux Fonden, men projektperioden udløber i juni 2026.

Det er endnu uafklaret, om Rødovre Kommune vil fortsætte samarbejdet, oplyser Jannie Lund.

Lokalkoordinator Rikke Bregnhøj Christensen håber dog på en fortsættelse:

- Planen er, at vi skal fortsætte samarbejdet med Rødovre Kommune uden støtte fra Velux Fonden. Men vi venter på, om politikerne siger ja, siger hun.

Artiklen er efter udgivelse blevet opdateret med citater fra Peer-Partnerskabets projektansvarlige Klavs Serup Rasmussen.