Det besluttede Byrådet efter indstilling fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, der anbefaler en udfasning inden for maksimalt tre år – og uden merudgifter.

Beslutningen er kulminationen på et initiativretsforslag fra SF, som allerede i maj 2025 blev sendt til realitetsbehandling i Byrådet. Forslaget følger op på Folketingets beslutning fra 2023 om at forbyde turbokyllinger og lægger op til, at kommunen fremover kun køber kyllingekød med mindst to statslige dyrevelfærdshjerter.

Ifølge administrationens opgørelse stammede knap 96 procent af Greve Kommunes kyllingeforbrug i 2024 fra turbokyllinger af racen Ross 308. Kommunen købte i alt 10.739 kilo turbokyllingekød til en samlet pris på omkring 690.000 kroner.

Ikke med det samme

SF foreslog, at merudgiften til bedre dyrevelfærd kunne finansieres via et mindreforbrug på servicerammen i 2024. Det afviste administrationen, da midler fra et afsluttet regnskabsår ikke kan overføres til senere år. En eventuel merudgift vil derfor skulle dækkes af besparelser på andre områder eller ved ændrede indkøbsvaner i køkkenerne.

Beregninger fra andre kommuner viser, at prisen på velfærdsmærket kylling kan være mellem 28 og 100 procent højere end turbokylling. Det svarer til en årlig merudgift på mellem 190.000 og 690.000 kroner, hvis forbruget forbliver uændret.

For at undersøge, om omlægningen kan ske uden merudgifter, har Økonomiudvalget bedt administrationen se nærmere på erfaringer fra kommunens egne køkkener. En beregning viser, at omkring halvdelen af det nuværende kyllingeforbrug skal erstattes med bælgfrugter, hvis omlægningen skal være udgiftsneutral.

Erfaringerne er dog blandede. På plejecentret Møllehøj er det lykkedes at omlægge til mere økologi og mindre kød inden for det eksisterende budget. Her har samarbejdet med Meyers Køkken været afgørende, blandt andet ved at flere retter nu laves fra bunden og ved at bruge bælgfrugter som erstatning for kød i eksempelvis farsretter.

I rådhuskantinen ser billedet anderledes ud. Kantinen er delvist finansieret af brugerbetaling, og her oplever man manglende efterspørgsel på plantebaserede retter. Samtidig er man afhængig af forarbejdede produkter på grund af bemandingen, hvilket gør omlægningen vanskelig inden for det nuværende budget.

I daginstitutionen Holmebo er omlægningen til mere økologi og mindre kød til gengæld lykkedes, blandt andet fordi budgettet – som er baseret på forældrebetaling – kan rumme dyrere råvarer.

Ingen enkel løsning

På den baggrund vurderer administrationen, at der ikke findes én model, der kan sikre en fuldt udgiftsneutral omlægning for alle kommunale køkkener. Køkkenernes økonomi, bemanding og madkultur varierer, og det giver forskellige forudsætninger for at skifte til dyrere, velfærdsmærkede råvarer og mere plantebaseret kost.

Som en mulig fælles vej peger administrationen på kompetenceudvikling i samarbejde med Meyers Køkken. Prisen er 76.000 kroner per køkken, og hvis alle kommunens daginstitutioner, skoler og plejecentre skal gennem et forløb, vil den samlede udgift være omkring 1,5 millioner kroner.

Byrådet har nu godkendt indstillingen, og arbejdet med at omlægge indkøbene i de kommunale køkkener kan gå i gang.