Friluftsgården Vuggestue og Børnehave i Vinde Helsinge fejrer fem-års jubilæum som indehaver af Friluftsrådets Grønne Flag, og i den anledning er alle institutionens børn inviteret til Grøn fest tirsdag den 19. maj.
Her har medarbejderne organiseret et såkaldt 'color run' - et farveløb - for børn for at markere Friluftsgårdens fokus på natur og udeliv i hverdagen.
Med hjælp fra elever fra Vestsjællands Idrætsefterskole skal alle børnehavebørn igennem en udfordrende bane, hvor der ikke er sparet på farvegas.
Borgmester Martin Damm kommer også og hejser det nye grønne flag.