Fuglekiggeri forbindes med en styrket hjerne. Det skriver New Scientist på baggrund af et lille, nyt studie, der er udgivet i Journal of Neuroscience. Forskere fra York University i Canada har undersøgt 48 hobby fuglekiggeres hjerner.
- Fuglekiggeri styrker hjernen og forbedrer hukommelsen ifølge et nyt studie fra York University.
- Fuglekiggeri kræver opmærksomhed og understøtter kognitive funktioner gennem hele livet.
- Udsigt til fugle mindsker risikoen for depression og stress, ifølge forskningen.
- En 83-årig fuglekigger oplever naturen som livsvigtig og engagerer sig i lokale fugleprojekter.
- Friluftsrådets direktør bekræfter fugles positive indvirkning på humør og livskvalitet.
De blev skannet, mens de løste opgaver med at kende de fugle, de så. Ifølge forskerne havde fugle-eksperterne mere aktivitet i de områder i hjernen, der bruges til at genkende ting, holde fokus og bruge arbejdshukommelsen, som er den del af hukommelsen, vi bruger, når vi skal holde styr på flere informationer i hovedet i kort tid.
Fuglekiggeri kræver opmærksomhed og koncentration, og hobbyen understøtter kognitive funktioner gennem hele livet.

Naturen har en positiv virkning på vores humør. Forskning viser, at udsigt til fugle giver mentalt overskud og mindsker risikoen for at få depression og stress. Færden i naturen løfter humøret og gavner det mentale helbred.
Naturen er vigtig
Naturen har altid været vigtig for mig, men med min alder (83) er den blevet endnu vigtigere. Jeg plejer at sige, at det er naturen og lægens piller, der holder mig i live. Naturen giver mig mange oplevelser.
Jeg fik min første fuglebog som barn, og hver gang jeg så en ny fugl, fik den et kryds i fuglebogen. Min barndoms legeplads, Herlufsholmskoven og Susåen, gav gode muligheder for at observere fugle.
Mit travle arbejdsliv gav mig mindre tid til at komme ud i naturen, men da jeg gik på pension for 23 år siden, blev det naturen, der tog over i mit liv, og det er specielt fuglene, der får mig ud i naturen.
Jeg plejer ikke at køre langt for at se på fugle. Jeg har dog gjort et par undtagelser, idet jeg har kørt både til Sverige og Tyskland flere gange for at se de store flokke af traner, der samles i forbindelse med deres migration. Jeg kørte også til Jylland for at se et par blå glenter, der opholdt sig der.
Men ellers er det de lokale fugle, der trækker. Blandt andet er jeg med i ”projekt ørn”, og er koordinator for tre havørnepar i Sydsjælland. Det betyder, at jeg skal observere deres yngleadfærd, hvornår de begynder at ruge, og hvor mange unger de får på vingerne og så videre, og det er jo spændende at følge. Også Danmarks flotteste fugl, isfuglen, kan få mig ud i naturen.
Som freelanceguide på Avnø, holder jeg også øje med fuglene derude, så jeg er ”up to date” med fuglelivet på mine guidede ture derude.
Min blog om natur, samt mine skriverier til Sjællandske skal der jo også følges op på, hvilket jo også kræver, at jeg kommer ud i naturen, og jagten på det gode naturfoto, gør det jo endnu mere spændende.
Direktør i Friluftsrådet, Jan Ejlsted, fortæller, at det ikke kommer bag på ham, at fugle er gode for vores humør. Der er løbende målinger over antallet af fugle, som viser en tydelig sammenhæng mellem at være omgivet af fugle og større livskvalitet.
Læs også
- Klimaforandringer tiltrækker langbenede gæster - flere overvintrer end nogensinde før
- Spætterne er en særpræget familie
- Julen og naturen med H.C. Andersen
- Her er naturen både snedig og ubarmhjertig
