Døde fisk fundet i sø: - Lad ikke dit kæledyr bade i søen

Mystiske fund af døde fisk i en sø bag Langebjergskolen får nu kommunen til at reagere. Foreløbige målinger viser normale værdier i vandet, og årsagen til fiskedøden er stadig et mysterium.

Det er søen bag skolen, som der er fundet fisk i.

Det er søen bag skolen, som der er fundet fisk i.

Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 2023

Fredensborg Kommune undersøger lige nu et fund af døde fisk i en sø bag Langebjergskolen i Humlebæk. 

Foreløbige målinger viser normale værdier i vandet, men en vandprøve er blevet sendt til analyse for at afklare årsagen til fiskedøden.

Ifølge kommunen har Dansk Miljørådgivning foretaget målinger af blandt andet ilt, pH-værdi og ammonium i vandet. 

Målingerne viser normale værdier, og der er ikke umiddelbart konstateret nogen direkte årsag til fiskedøden eller tegn på akut risiko for miljøet, lyder det fra Fredensborg Kommune.

For en sikkerheds skyld er der dog taget en vandprøve, som nu skal analyseres nærmere. Kommunen forventer svar inden for 10 til 15 dage og oplyser, at man vil orientere offentligheden, når resultatet foreligger.

Indtil prøvesvaret er klar, frarådes borgere at lade deres kæledyr bade i søen.

Læs også

De døde fisk er blevet fundet i en sø bag Langebjergskolen.
De døde fisk er blevet fundet i en sø bag Langebjergskolen. Foto: Martin Warming

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...