Frivilligcenter Roskilde har valgt Gitte Kronbak som ny bestyrelsesformand efter generalforsamlingen tirsdag 14. april. Gitte Kronbak, der er formand for Unge for Ligeværd Roskilde og har flere års erfaring fra frivilligt arbejde, overtager posten efter Guri Madsen fra Røde Kors. Guri Madsen har været formand siden 2022 og har bidraget til centerets udvikling og samarbejdet med lokale foreninger.
Frivilligcenter Roskilde fungerer som videnscenter og mødested for frivilligt socialt arbejde i Roskilde Kommune. Centeret hjælper borgere, der ønsker at engagere sig som frivillige, og støtter over 130 lokale foreninger med rådgivning, netværk og udvikling. Målet er at skabe gode rammer for et aktivt civilsamfund og et varieret foreningsliv, som styrker fællesskab, trivsel og sundhed blandt borgerne. Frivilligcenteret har sine lokaler på Jernbanegade 21A, 4000 Roskilde.