Lokalt mejeri vinder Gourmetpris

Her ses dommerne til årets Gourmetpris nemlig Rasmus Palsgaard, Helle Brønnum Carlsen og Brian Mark Hansen.

Her ses dommerne til årets Gourmetpris nemlig Rasmus Palsgaard, Helle Brønnum Carlsen og Brian Mark Hansen.

Foto: Chris Tonnesen

Gårdmejeri Søtofte, der ligger i Holbæk Kommune, vandt sin kategori ved Mejeriforeningens Gourmetprisen 2026 nemlig kategorien Is og konsummælksprodukter. Det gjorde Søtofte med produktet cremefraiche 42 procent, som er et helt nyt produkt hos mejeriet.

Dommerpanelet til års udgave af Mejeriforeningens Gourmetprisen havde svært ved at skjule deres begejstring, da de blindsmagte cremefraiche 42 procent fra Søtofte Gårdmejeri, og de beskrev den som ”dyb fed og smagsintens”.

Det var første gang, at Søtofte Gårdmejeri vandt i en af de i alt fem kategorier, der ved prisuddelingen.

- Det er for vildt, at vi vinder. Vi er mega-glade alle sammen, lyder det fra Marie Linea Østergaard fra Søtofte Gårdmejeri, som siger videre: 

- Vi betragter gourmetprisen som en form for blåstempling af det, vi går og laver. En anerkendelse fra professionelle, som betyder meget for os. Vi bestræber os på at gøre os umage med vores køer og kvaliteten af mælkeråvaren til de færdige produkter. 

Søtofte Gårdmejeri drives af Marie Linea Østergaard og hendes mand Mikkel Poulsen. Den lille virksomhed har 60 malkekøer og seks ansatte.

Mejeriforeningens Gourmetprisen er en årlig dyst, hvor Danmarks bedste mejeriprodukter hædres med fokus på smag, originalitet og x-faktor. Den blev afholdt på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, hvor omkring 400 mennesker deltog i begivenheden.

Dommerpanelet bestod af Helle Brønnum Carlsen, der er madanmelder og ph.d. og lektor i madkundskab, Brian Mark Hansen, der er kok og køkkenchef på Cori Hotel i Hornbæk og Rasmus Palsgaard, der er mad- og vinskribent og restaurantkonsulent.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...