Bryggeri er med i alkoholfri finale

Flere og flere vil smage alkoholfri øl.

Flere og flere vil smage alkoholfri øl.

Foto: Presse

Når Danmarks bedste alkoholfri øl bliver kåret for tredje år i træk i Tivoli den 23. maj, er det med et lokalt bryggeri blandt finalisterne. Forleden blindsmagte et panel af professionelle øldommere i alt 40 indsendte øl, hvorfra de udvalgte de otte finalister, der skal dyste om titlen som kongerigets bedste alkoholfri øl. 

Blandt finalisterne er Bryggeri Skovlyst fra Hareskovby.  

Kåringen af Danmarks bedste alkoholfri øl er en del af Tivoli Food Festival, som løber af stablen fra den 23. til den 31. maj.

Sidste år var det øllen "Y"fra bryggeriet Åben,der løb med titlen som Danmarks bedste alkoholfri øl. Bryggeriet Åben har en øl med igen i år og kan altså forsvare titlen. De skal dog op imod syv andre stærke kombattanter, som er udvalgt af et uvildigt dommerpanel bestående af seks danske øldommere.

Det samlede finalefelt kommer fra bryggerierne Skovlyst Production A/S, SKANDS, Krenkerup, Åben, Herslev, Anarkist, Alefarm og Gamma.

Alkoholfri øl har medvind i disse år. Salget er steget hvert år siden 2014, og det er femdoblet siden da. Hvor alkoholfri øl tidligere kun kunne fås i ganske få varianter - ofte uden så megen smag - fås de i dag i flere varianter. 

Det oplyser Tivoli og Danske Ølentusiaster, der sammen står bag DM i Alkoholfri Øl, i en pressemeddelelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...