Kalundborg får et nyt fællessangsarrangement, når Alsang i Gryden løber af stablen lørdag 6. juni i Gryden på Møllebakken. Allerede nu melder arrangørerne om stor interesse og opbakning, mens forberedelserne fortsætter.
Initiativtager Klaus Ødegaard fortæller, at arrangørerne forbereder en dag fyldt med fællesskab, fortællinger og sang. Programudvalget arbejder i øjeblikket med at sammensætte et hold af konferencierer, musikere og forsangere, som skal lede publikum gennem dagens sange.
Frem til 1. maj kan alle foreslå sange til fællessangsprogrammet og børn kan tilmelde sig et stort børnekor via arrangementets facebookside. Publikum kan på selve dagen købe forfriskninger fra blandt andet SKØL og Costa Kalundborg, eller medbringe egen picnic.