Sådan beskytter du dig mod digitalt svindel

Flere ældre havner i nettet hos digitale svindlere, selvom advarsler om fup fortsat rammer mail- og sms-indbakker landet over. 

Senior IT Allerød inviterer nu til et mini-kursus om digitalt selvforsvar, hvor deltagerne får hjælp til at genkende svindel på nettet.

Arrangementet finder sted onsdag 29. april fra klokken 13.00 til 15.00 i undervisningslokalet på første sal over biblioteket på Skovensvej 4 i Allerød. Her kan alle interesserede lære at undgå fupnumre, falske sms’er, truende opkald og farlige emails.

Under workshoppen hjælper underviserne desuden kursisterne med at installere ”Mit digitale selvforsvar”. Denne gratis app advarer løbende mod digitale trusler og svindelnumre, så man trygt kan færdes online.

Det kræver ingen tilmelding at deltage på kurset, og det er gratis for alle, der ønsker at styrke deres digitale sikkerhed. Organisatorerne opfordrer til bare at møde op og tage del i workshoppen, så endnu flere kan undgå at blive ofre for netfup.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...