Banko, tivoli og livemusik - Ganløse gør klar til ny kræmmerfest

Ganløse Kræmmermarked blev sidste år besøgt af mellem 10.000 og 15.000 gæster fordelt på fredag, lørdag og søndag. Nu vender kræmmerfesten tilbage på Grønningen ved møllen.

Ganløse Kræmmermarked blev sidste år besøgt af mellem 10.000 og 15.000 gæster fordelt på fredag, lørdag og søndag. Nu vender kræmmerfesten tilbage på Grønningen ved møllen.

Foto: Kenneth Tanzer

Idrættens Venner Slagslunde-Ganløse er traditionen tro klar til årets kræmmermarked på Grønningen ved møllen, og igen i år er der lagt op til en begivenhed, der ud over marked også byder på flere underholdende indslag fra fredag den 8. maj til og med søndag den 10. maj.

Festen skydes i gang om fredagen klokken 17.00, hvor Ganløse Tri Center arrangerer "Kræmmerløbet" på 1,5 km. eller 3 km. Derefter åbner det lokale tivoli og kræmmerteltet, inden den fra klokken 20.00 til 23.00 står på livemusik med bandet "Scollish McIrish Duo"

Lørdagen er den helt store kræmmerdag, hvor der bydes på madboder, damefrokost i teltet, rundvisning i møllen, mere musik fra "Scollish McIrish Duo" og en aften-koncert klokken 20.00 med "Krogh".

Banko i teltet

Søndag starter med gratis morgenmad for kræmmerne i kræmmerteltet, banko i teltet, rundvisning i Møllen og en fremvisning af brandbil.

Sidste år viste maj-vejret sig ikke fra sin bedste side, men alligevel tiltrak det traditionsrige kræmmermarked mellem 10.000 og 15.000 gæster fordelt på fredag, lørdag og søndag. Det oplyste Ronnie Hegelund, bestyrelsesformand i Idrættens Venner i Slagslunde-Ganløse.

- Vi skal ikke klage. Når vi rammer et besøgstal, der ligger over de 10.000, så er det rigtig positivt, sagde Ronnie Hegelund.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...