Se billederne: Det kongelige tvillingepar blev konfirmeret i Fredensborg

Prins Vincent og prinsesse Josephine blev i lørdags konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Efterfølgende blev det holdt en privat fest for de royale konfirmander i Orangeriet ved Fredensborg Slot.

Prins Vincent og prinsesse Josephine blev i lørdags konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Efterfølgende blev det holdt en privat fest for de royale konfirmander i Orangeriet ved Fredensborg Slot.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik og dronning Marys tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, blev i lørdags konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. 

Tvillingernes ældre søskende er også konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, og det er deres far, kong Frederik, og farmor dronning Margrethe også. 

Efter at tvillingerne havde sagt ja til Gud, stillede de sig op til fotografering og et par ord på havetrappen bag Fredensborg Slot.

- Vi er glade for, at alle vores venner og familie er kommet for at fejre vores specielle dag, sagde prins Vincent.

- Vores største ønske er, at der er god stemning, og at alle har det godt, fortalte prinsesse Josephine om deres ønsker for dagen.

Prins Vincent var iklædt et mørkt jakkesæt og stribet slips. Prinsesse Josephine havde en lang, hvid kjole med hvide blomster på.

Selve konfirmationsfesten, der var privat, blev holdt i Orangeriet ved Fredensborg Slot. Sent lørdag eftermiddag skrev Billed-Bladet, at musikeren Benjamin Hav spillede en privatkoncert ved fejringen, og at han mellem to af numrene holdt en lille tale.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...