Byens nye legeplads blev indviet af Otto og Otto

Selvom Ulstrups nye legeplads har været i brug gennem længere tid, inviterede Røsnæs Udviklings- og Beboerforening (RUB) til snoreklip.

Det var de to drenge Otto og Otto, som fik æren af at klippe snoren til indvielsen af legepladsen. Med en smule voksenhjælp.

Det var de to drenge Otto og Otto, som fik æren af at klippe snoren til indvielsen af legepladsen. Med en smule voksenhjælp.

Foto: Presse

Selvom byens nye legeplads allerede summer af liv og glade børnestemmer, inviterede Røsnæs Udviklings- og Beboerforening (RUB) hele byen til den officielle indvielse.

Den Korte Version
  • Ulstrups nye legeplads blev officielt indviet af Otto og Otto.
  • Røsnæs Udviklings- og Beboerforening inviterede byen til festlig åbning lørdag den 18. april.
  • Legepladsen blev ønsket af børnefamilier og finansieret med 975.000 kr. fra Nordea-fonden.
  • Placeringen blev ændret fra Ulstrup Sønderstrand til en central byplacering.
  • RUB håber, legepladsen vil øge liv og omsætning hos den lokale købmand.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Nu har foråret for alvor meldt sin ankomst, og derfor var der festlig åbning af legepladsen i lørdags den 18. april på pladsen over for købmanden, fremgår af en pressemeddelelse fra RUB. 

Her blev der serveret pølser, sodavand og øl, og alle - store som små - var velkomne.

Snoreklipperne Otto og Otto fik lidt at spise til indvielsen.
Snoreklipperne Otto og Otto fik lidt at spise til indvielsen. Foto: Presse

Legepladsen bliver allerede flittigt brugt af byens børn, og det glæder RUB enormt at se, hvordan stedet hurtigt er blevet et naturligt samlingspunkt i hverdagen.

Ønske fra børnefamilier

Det hele begyndte i 2020, da nogle børnefamilier henvendte sig til RUB med ønsket om en legeplads i byen. 

RUB søgte herefter Nordea-fonden og fik bevilget hele 975.000 kr. til projektet. Derudover har RUB selv bidraget med 100.000 kr.

Processen har været lang - blandt andet på grund af Covid-19, og fordi kommunen trak deres oprindelige tilsagn om placering ved Ulstrup Sønderstrand tilbage. 

I dag er RUB dog meget glad for den nuværende placering midt i byen - tæt på både købmanden og friskolen.

Oprindelig skulle legepladsen være ved Ulstrup Sønderstrand, men RUB er faktisk glade for den nye centrale placering tæt på købmand og friskole.
Oprindelig skulle legepladsen være ved Ulstrup Sønderstrand, men RUB er faktisk glade for den nye centrale placering tæt på købmand og friskole. Foto: Presse

- Vi håber, at legepladsen vil blive brugt flittigt - både af byens børn og som ude-base for friskolens undervisning. Samtidig håber vi, at den kan bidrage til ekstra liv og omsætning hos købmanden, når leg og frisk luft måske kalder på en is eller en frisksmurt sandwich, lyder det fra Kirsten Herløv fra RUB.

RUB takker  Nordea-fonden for den flotte bevilling og det gode samarbejde. Legepladsen er bygget af Kompan, og Malmos har været entreprenør på projektet.

Der blev naturligvis flaget i anledning af indvielsen af den nye legeplads i Ulstrup.
Der blev naturligvis flaget i anledning af indvielsen af den nye legeplads i Ulstrup. Foto: Presse

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...