Forsamlingshus er godt i gang med renoveringen

Så er vi i gang.

Holme-Olstrup Kultur- & Forsamlingshus har nu afsluttet første del af sit omfattende renoverings- og moderniseringsprojekt, der skal sikre huset en stærkere og mere tidssvarende fremtid. Denne første etape har været mulig gennem betydelig økonomisk støtte fra Nordea-fonden, Holme-Olstrup’s Kulturelle Støtteforening (HOKS) samt husets egne midler.

De gennemførte forbedringer i denne etape omfatter:

- Installation af solceller på taget, som nu er fuldt idriftsat og allerede viser positiv effekt.

- Etablering af en ny trappe i gården, der forbedrer adgangsforhold og sikkerhed.

- Udskiftning af vinduer og døre, hvilket giver huset et markant løft både energimæssigt og æstetisk.

Der skal desuden rettes en særlig tak for den nye indgangstrappe foran huset, som er realiseret gennem støtte fra Næstved Kommune, Nordea-fonden, HOKS samt Forsamlingshuset selv.

- Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi har modtaget. Første etape af projektet har givet huset et markant løft, og vi står nu stærkere og mere moderne – til gavn for både brugere, foreninger og hele lokalområdet. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med næste del af projektet, som omfatter en gennemgribende forbedring af både toiletforhold og køkken, siger projektansvarlig og kasserer Keld Thorslund Christoffersen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...