Banker samler filialer i central gade - han er ny direktør

AL Sydbank samler kræfterne i Ringsted.

Henrik Tesgaard Nielsen er ny filialdirektør i fusionsbanken AL Sydbank Ringsted. Tidligere var han fillialchef i Sydbank.

Henrik Tesgaard Nielsen er ny filialdirektør i fusionsbanken AL Sydbank Ringsted. Tidligere var han fillialchef i Sydbank.

Foto: Arkiv

Ringsted bliver snart en bankfilial fattigere.

Den Korte Version
  • AL Sydbank samler filialer i Ringsted efter fusion i december 2025.
  • Medarbejdere fra Arbejdernes Landsbank flytter til Sydbanks tidligere lokaler.
  • Henrik Tesgaard bliver ny filialdirektør for AL Sydbank i Ringsted.
  • Flytningen til Tinggade sker onsdag 20. maj 2026.
  • Kunderne vil fortsat møde deres hidtidige rådgiver i den nye filial.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

AL Sydbanks filialstruktur i Ringsted får således ny form, når medarbejderne fra den tidligere Arbejdernes Landsbank-filial i Nørregade flytter til Tinggade 8 - i lokalerne, der tidligere har huset Sydbank.

Det oplyser fusionsbanken AL Sydbank til Dagbladet Ringsted.

Allerede få måneder efter fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i december 2025 står planerne færdige for bankens fremtid i Ringsted. 

Den nye samlede filial får plads til samtlige tolv medarbejdere fra de hidtidige banker i byen.

Direktør på plads

Ud over de fysiske rammer har pengeinstituttet fundet ud af, hvem der skal stå i spidsen for Ringsted-filialen.

Det er det velkendte ansigt Henrik Tesgaard, der senest har været filialchef i Sydbank, som træder ind som ny filialdirektør for AL Sydbank.

- Vi har set meget frem til at kunne fortælle, at vi blot få måneder efter fusionen har fået afklaret rammerne for bankens fremtid her i Ringsted. Siden fusionen i december 2025 har vi naturligvis besøgt hinanden og koordineret på tværs – men nu samles vi på samme adresse og arbejder endnu tættere sammen, siger Henrik Tesgaard.

Lokal rådgivning

Tinggade-filialen får lokaler nok til det samlede personale, og banken forventer, at det styrker kundeoplevelsen og sikrer den lokale tilstedeværelse med rådgivning tæt på.

Flytningen finder sted tirsdag 20. maj, og planlægningen har været i gang de seneste måneder. 

Fra bankens side understreges det, at kunderne fortsat vil møde deres hidtidige rådgiver, så samarbejdet kan fortsætte som hidtil.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...