Efter mere end 40 års tro tjeneste siger Anna Margrethe stop - det ser hun frem til nu

Anna Margrethe Jakobsen stopper nu efter 40 års tjeneste hos den lokale fysioterapeut.

Anna Margrethe Jakobsen stopper nu efter 40 års tjeneste hos den lokale fysioterapeut.

Foto: Presse

Anna Margrethe Jakobsen har efter 40 år som fysioterapeut hos FysioDanmark Gentofte valgt at træde tilbage og begynde sit otium. 

Hendes imponerende karriere har efterladt dybe indtryk hos både patienter og kollegaer. 

Anna Margrethe startede i klinikken for 40 år siden, og siden da har hendes engagement og livsmod skabt en særlig stemning på stedet.

Anna Margrethe har været en dedikeret fysioterapeut med et højt fagligt niveau samt en særlig interesse for mennesker med Parkinson. 

Hendes engagement har gjort en stor forskel for mange patienter og deres familier. 

Hendes evner som manuel fysioterapeut kombineret med fokus på træning og aktiv behandling har gjort hende til en værdifuld ressource. Men også en værdsat kollega, som har været kendt for sin smittende livsglæde og hjælpsomhed. Hun har altid delt sin erfaring og gode råd med et karakteristisk varmt smil.

Ser frem til fjumreår

Anna Margrethe ser frem til sit "fjumreår", som hun kalder det, med fokus på rejser med familien, tid i sommerhus og aktiviteter med børnebørn og veninder. 

På spørgsmålet om, hvad hun vil savne, svarer Anna Margrethe: 

- Jeg kommer helt sikkert til at savne det at være noget for nogen i mit professionelle virke – at gøre en forskel og hjælpe mennesker.

For at fejre hendes pensionering inviterer FysioDanmark Gentofte til en reception fredag 24. april fra klokken 15.00 til 17.00. Arrangementet finder sted på Gentoftegade 52, 3. sal. 

Her er alle, der har mødt Anna Margrethe gennem årene, velkomne til at deltage i fejring af et langt og værdifuldt arbejdsliv.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...