Det pusler med aktivitet på havne og marinaer rundt om i landet. Bådejerne er ivrige for at få gjort deres både klar til at komme i vandet. Men om natten er der også lige lovlig meget aktivitet, af den mindre positive slags. Tyve har igen været på spil i Holbæk Marina. En nat i sidste uge blev fire store bådmotorer stjålet.
Gerningsmændene har skaffet sig adgang via en gangsti og gennem buskads. Ifølge havnechef Merete Olsen er der tale om endnu et led i en serie tyverier, og politiet bekræfter, at kriminaliteten rækker langt ud over Holbæk.
Fjernede kampesten og buskads for at stjæle bådmotorer
Tyverier af bådmotorer plager Holbæk Marina, hvor organiserede kriminelle grupper menes at står bag.