Forening nomineret til Autismeprisen 2026

- Hele teamet bag Dream Team, er meget beærede over at være nomineret til Autismeprisen. Det er et stærkt og inspirerende selskab af andre dedikerede aktører, som gennem mange år har forsket i og arbejdet målrettet for at udbrede viden om autisme. At blive anerkendt i det fællesskab betyder rigtig meget for os.

- Hele teamet bag Dream Team, er meget beærede over at være nomineret til Autismeprisen. Det er et stærkt og inspirerende selskab af andre dedikerede aktører, som gennem mange år har forsket i og arbejdet målrettet for at udbrede viden om autisme. At blive anerkendt i det fællesskab betyder rigtig meget for os.

Foto: Presse

Foreningen Høje Taastrup Parasport er blevet nomineret til Autismeprisen 2026, som uddeles i forbindelse med den årlige SIKON-autismekonference i Odense 27. april 2026. Autismeprisen hylder personer og organisationer, der gør en særlig indsats for mennesker med autisme og deres pårørende.

Forperson Line Aoussar udtaler i en pressemeddelelse.

- Hele teamet bag Dream Team, er meget beærede over at være nomineret til Autismeprisen. Det er et stærkt og inspirerende selskab af andre dedikerede aktører, som gennem mange år har forsket i og arbejdet målrettet for at udbrede viden om autisme. At blive anerkendt i det fællesskab betyder rigtig meget for os. Samtidig ser vi nomineringen som en anerkendelse af alle specialhold, der hver dag gør en forskel for børn og unge med autisme – og som udgør et vigtigt alternativ, især i de tilfælde hvor skolesystemet ikke lykkes.

Høje Taastrup Parasport er en frivillig forening, der arbejder for at skabe trygge og inkluderende fællesskaber gennem idræt for børn og unge med særlige behov – herunder autisme, ADHD og udviklingsforstyrrelser. Foreningen tilbyder blandt andet fodbold i strukturerede og forudsigelige rammer, hvor der er plads til forskellighed, trivsel og udvikling. Med fokus på fællesskab og bevægelsesglæde har foreningen på kort tid markeret sig som et vigtigt tilbud i lokalområdet for børn og unge, der ellers kan have svært ved at finde deres plads i foreningslivet.

- Nomineringen er en anerkendelse af foreningens indsats for at skabe inkluderende idrætsfællesskaber og øge opmærksomheden på behovene hos børn og unge med autisme.

Foreningen ønsker samtidig stort tillykke til de øvrige nominerede, Ditte Rose Andersen og Maja Toudal, og ser det som en ære at være i selskab med så engagerede og dedikerede aktører.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...