Flere danskere er torsdag mødt op med flag ved Fredensborg Slot for at fejre dronning Margrethes 86-års fødselsdag.
Det viser billeder fra stedet.
Dronningen smilede og vinkede, da hun torsdag middag trådte ud på slottets hovedtrappe for at overvære en mindre koncert af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i forbindelse med sin fødselsdag.
Læs også
Hun var i selskab med kongeparret og sin søster dronning Anne-Marie.
På forhånd var borgere inviteret til at stille op i Indre Slotsgård ved Fredensborg Slot for at fejre dronningen.
Det er en tradition, at dronningen fejres med musik af Den Kongelige Livgardes Musikkorps, når hun har fødselsdag.
Ifølge TV 2 News vil der efterfølgende være en lille privat fødselsdagsfrokost.
/ritzau/