Bliv blæst bagover af lyden af Memphis

De tre Jackson-søstre danner rygraden i Memphis-bandet Southern Alive, der giver koncert i Vershuset fredag den 24. april.

De tre Jackson-søstre danner rygraden i Memphis-bandet Southern Alive, der giver koncert i Vershuset fredag den 24. april.

Foto: Rory Doyle

Første gang man hører Memphis-bandet Southern Avenue live, er der gode chancer for en gedigen overraskelse - og at blive blæst bagover af deres mix af gospel, soul, roots og blues. 

Den mulighed er der fredag den 24. april, hvor de gæster Næstved og kl. 21 går på scenen i Vershuset, Grønnegade 10.

Bandet bæres af de tre Jackson-søstre leadvokalisten Tierini Jackson, trommeslageren og vokalisten Tikyra "TK" Jackson, og perkussionisten, violinisten og vokalisten Ava Jackson.

Sammen med guitarist Ori Naftaly og Jeremy Powel på keys har de skabt deres særlige Southern Avenue-lyd, der blander den historiske ånd, som præger byen Memphis på musiksiden, med et moderne twist.

Med en Grammy-nominering for albummet 'Keep On' og nomineringer til Blues Music Award-prisen for Årets Band i 2021, 2022 og 2023, har de senere år været rigtig gode for bandet. 

Faktisk går det så godt, at Southern Avenue har været på turné med navne som Sheryl Crow og Los Lobos.

Forsalg og mere info på www.vershuset.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...