Heidi Whitehead har været vidt omkring i atletikkens verden, siden hun som 14-årig trådte ind på løbebanen på Køge Stadion første gang, og nu kan den næste generation af løbere se frem til at få glæde af den enorme erfaring, hun har samlet op gennem et helt liv på atletikbaner i hele verden.
Stor trænerkapacitet vender hjem til sin barndomsklub
Heidi Whitehead har løbet både EM og VM, og hun har som træner arbejdet med en række af de største løbere. Nu starter hun et helt nyt hold i Køge Atletik.