Da det for alvor gjaldt, var der ingen tvivl om udfaldet.
Nordsjælland Håndbold har haft taget på HØJs herrer i denne sæson, og onsdag aften i Royal Stage var ingen undtagelse.
32-27 vandt Nordsjælland det nordsjællandske lokalopgør mellem det etablerede Ligahold og opkomlingene fra Egedal.
Dermed fik Nordsjælland de to point i hus, der gør, at pladsen i Håndboldligaen er sikret. Til stor glæde og lettelse i klubben og blandt fans i Royal Stage. Efter kampen blev sagt farvel til en række spillere, der har været i klubben i flere sæsoner.
Spillere som Julius Mørch, Leo Martinez, Tim Rantala, Gustav Bruun, Frederik Kragh, Jacob Bro og Jimmi Andersen. De fik vin, krammere og klapsalver, og målmand Andersen kneb også et par tårer – det er et hårdt for ham at tage afsked med den klub, han holder så meget af.
Hvis træner Laurids Søgaard kneb en tåre, var det af glæde over kampens udfald.
- Der jo meget snak om, hvad der kan ske i disse kampe, og kan man ende med at møde Kolding eller Aarhus fra 1. division og alt det. Men den sikkerhed og den lettelse, som det på mange måder er, når den yderste konsekvens kan udelukkes, er jo stor. Det ville jo være katastrofalt for os at rykke ned, så at sikre os mod det og afslutte sæsonen på et rigtig højt niveau, er rart, siger træneren i en spillergang med glade Nordsjælland-spillere og tilsvarende skuffede HØJ-spillere.
- Vi ramte forbi skiven i nogle dele mod Ringsted (i lørdags, red.), men dem har vi haft det svært mod hele sæsonen, men ellers er det fem af seks kampe på det seneste, vi har fået point i. Det er jeg glad for. Lige nu er jeg bare allermest glad for, at vi skal holde lidt fri, siger træneren, der så sit hold starte halvskidt mod HØJ.
- Vi ville rigtig gerne afgøre tingene selv i dag, men fik ikke den kontrol i kampen, vi gerne ville have haft. Vi vidste, det kunne ske, men vi var cool i det, og da vi fik kontrol over kampen kort inde i 2. halvleg, var jeg ikke så meget i tvivl om udfaldet. Det skulle være usandsynlige dumheder fra os selv, der skulle forhindre det, siger Laurids Søgaard.
Han kender selvsagt mønstret i mange af HØJs kampe og at de ofte ikke holder hele vejen i en kamp.
- Det forholder jeg mig ikke til, men jeg vidste, at vi havde nogle våben over to gange 30 minutter, der kunne være afgørende, siger Laurids Søgaard inden lidt mere eftersnak i hallen med familie og venner.