Læsehunde dykker ned i dramatikkens verden

Hillerød Bibliotekerne inviterer otte læsere til at dykke ned i dramatikkens verden med højtlæsning og samtale.

Hillerød Bibliotekerne inviterer otte læsere til at dykke ned i dramatikkens verden med højtlæsning og samtale.

Foto: Anne Marie Jo

Hillerød Bibliotekerne åbner dørene for en ny dramatisk læsekreds, hvor otte læsehunde får mulighed for at læse teatertekster højt sammen over tre møder i foråret. Her får deltagerne mulighed for at opleve dramatikens verden uden forberedelse og uden scene, men med fokus på de levende stemmer i fællesskabet.

Læsekredsen spænder bredt fra klassikere til nye teatertekster. Allerede ved første møde tirsdag 21. april kl. 15.00–17.30 deltager den professionelle dramatiker og scenekunstner Trine Rosa Bonde, som guider gruppen igennem sit stykke Blodet i vores årer. Stykket opføres i København senere på foråret.

De følgende to møder, tirsdag 5. maj og tirsdag 19. maj, sætter fokus på henholdsvis Holbergs Den stundesløse og et aktuelt dramatisk værk, som deltagerne udvælger sammen fra en kurateret liste. Alle, der har lyst til at læse højt og tale om litteratur, kan deltage, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet via e-mail.

Dramatisk læsekreds er en del af det landsdækkende formidlingsprojekt Danmarks Dramatiske DNA, under Det Kgl. Bibliotek, som arbejder for at styrke dramatikkens rolle i dansk læsekultur.

For yderligere oplysninger kan interesserede kontakte litteraturformidler Thorbjørn Zeuthen Tirsted på telefon 7232 5843 eller e-mail thti@hillerod.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...