Molslinjen oplever stærk vækst på Kattegat i første kvartal 2026

Problemer i forbindelse med ombygningen af Aarhus Banegård har givet fremgang til Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen.

Problemer i forbindelse med ombygningen af Aarhus Banegård har givet fremgang til Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen.

Foto: Kaj Ove Jensen

Molslinjens hurtigfærger på Kattegat har haft et første kvartal med vækst i både passagerer og biler, fortæller rederiet i en pressemeddelelse. 

Rederiet har overført næsten 680.000 passagerer og over 290.000 personbiler i løbet af årets første tre måneder. Det er næsten fem procent flere passagerer og 5,6 procent flere biler end den tidligere rekord fra begyndelsen af 2024.

Molslinjens kommercielle direktør, Lucas Kragh, peger på flere årsager til væksten. Kulde og dårligt vejr har sendt mange rejsende med færgerne, og især elbiler har fyldt godt op på vogndækket.

- Vi har ligget en smule foran forventningerne i årets begyndelse, hvor det dårlige vejr sendte mange rejsende med færgerne – særligt kuldslåede elbiler fyldte godt op på færgernes vogndæk, forklarer kommerciel direktør Lucas Kragh.

Marts med markant fremgang

Efter kolde måneder i januar og februar steg trafikken markant i marts. Her var trafikken 14 procent højere end samme måned året før, og 35 procent af bilerne på færgerne var elbiler.

- Her hjælper en tidlig påske selvfølgelig på resultatet – men vi kan måle på, at vores markedsføring om Molslinjen som ”den smarte vej” har været meget effektiv og klart spiller ind i det flotte kvartals-resultat, hvor vi hver måned og særligt i marts har vundet markedsandele i forhold til broen over Storebælt, siger kommerciel direktør Lucas Kragh.

Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen, har også haft fremgang. Ombygningen af Aarhus Banegård har skabt problemer for togpassagerer, som i stedet vælger bussen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...