50 børne- og ungekor synger foråret ind i Tivoli, og et af dem er Furesø Musikskoles Børnekor, der består af 18 børn.
Tivoli afholder årets 'børnekordage' 25. og 26. april. Det bliver en weekend, hvor Tivoli summer af fællesskab og musik.
Plænen og Orangeriet i Tivoli danner ramme om optrædener fra børnekor i alle størrelser fra hele Danmark. De kommer fra kirker, skoler og musikskoler, og selvom de til daglig synger under meget forskellige vilkår, mødes de her i en fælles glæde ved musikken, skriver Tivoli selv i en pressemeddelelse om arrangementet.