Blovstrød og Allerød starter fællestræning

Blovstrød Tennisklub arbejder på at kaste lys over klubbens tennisbanerne, så træningen kan fortsætte efter mørkets frembrud.

Blovstrød Tennisklub arbejder på at kaste lys over klubbens tennisbanerne, så træningen kan fortsætte efter mørkets frembrud.

Foto: Jens Berg Thomsen

Blovstrød tennisklub og Allerød tennisklub har indgået et samarbejde, der skal give både unge og voksne bedre muligheder for træning og fællesskab i begge klubber. Formand Gunnar Olsen fra Blovstrød tennisklub fortæller, at medlemmer fra begge klubber fra sommersæson kan tilmelde sig fælles træningshold på banerne i Blovstrød.

Fra sommersæson opretter Blovstrød træningshold for både juniorer og voksne. Træningen varetages af dygtige trænere fra Allerød tennis og padel klub (ATPK). I Blovstrød oprettes der også hold for børn (6-10 år) og juniorer (11-18 år), hvor træningen varetages af trænere fra Allerød.

Samarbejdet gør det muligt for Blovstrød at give unge mennesker en mulighed for at blive introduceret til tennis i nærområdet, og det åbner også mulighed for, at Blovstrød spillere kan deltage i camps og andre events i Allerød på lige fod med Allerød spillere. Der er desuden planer om fælles events på banerne i Blovstrød. Samarbejdet giver samtidig medlemmer af Blovstrød tennisklub mulighed for at stille op både på hold og individuelt til konkurrencer i regi af tennisforbundet.

Samarbejdet bygger på principper om ligeværd, og klubberne respekterer hinandens forskellighed og arbejde for vækst i begge klubber. Forventningen er, at klubberne kan fortsætte træningen indendørs i tennishallen, i tæt samarbejde med Allerød tennisklub, når efteråret rammer os.

Derudover arbejder klubberne på at etablere en tennis-camp sammen med Allerød privatskole for 48 elever i juni. Campen vil foregå på Blovstrød tennisklubs anlæg med trænere fra Allerød tennisklub.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...