Borgmester på prestigefyldt liste

Ringsteds borgmester Andreas Karlsen er kommet på særlig liste.

Andreas Karlsen er stolt over at være kommet på en prestigefyldt liste.

Andreas Karlsen er stolt over at være kommet på en prestigefyldt liste.

Foto: Preben Petersen

Andreas Karlsen (K) er kommet på en prestigefyldt liste over unge talenter i Danmark.

Den Korte Version
  • Ringsteds borgmester Andreas Karlsen er på Berlingske Business Talent 100-listen.
  • Kun to politikere er på listen over Danmarks 100 største talenter.
  • Karlsen blev landets yngste borgmester ved kommunalvalget i 2025.
  • Han samlede et bredt flertal med Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
  • Karlsen er stolt over udpegningen og fokuserer på fællesskabets bedste.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Der er tale om Berlingske Business Talent 100, som er en liste over de 100 største talenter i Danmark inden for forretning, erhverv og politik. Her er Andreas Karlsen den ene af kun to politikere, som har fundet vej til listen.

Andreas Karlsen blev ved kommunalvalget i 2025 som 29-årig valgt til landets yngste borgmester. Det har fået generalsekretær i Det Konservative Folkeparti, Søren Vandsø, til at indstille ham til den prestigefyldte liste.

Som ny borgmester formåede Karlsen hurtigt at samle et bredt flertal bag sig og lande en konstituering med Venstre og Dansk Folkeparti – samtidig med, at han opnåede støtte fra Enhedslisten.

Ifølge Søren Vandsø fortæller det en del om Andreas Karlsen.

Han betegner den unge borgmester som en »politisk leder med evne til at bygge bro og skabe tillid på tværs af partiskel« og fremhæver, at Karlsen går til opgaven med ydmyghed og fokus på fællesskabets bedste frem for personlig profilering, skriver Berlingske.

Stolt borgmester

Andreas Karlsen er selv stolt over at være kommet på Berlingske Business Talent 100.

– Tak til Berlingske for udpegningen til Talent 100-listen over danske talenter inden for erhvervsliv, politik og finans, siger han til Dagbladet og fortsætter:

– Jeg går hver dag ydmygt, men målrettet, ind til opgaven som borgmester for Ringsted Kommune. Det er en kæmpe ære at få lov at stå i spidsen for den kommune, jeg er født og opvokset i, og som jeg brænder for at løfte til nye højder. Sammen med hele byrådet og kommunens medarbejdere synes jeg, vi har fået en god start på byrådsperioden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...