Efter et teknisk problem søndag eftermiddag gjorde, at Næstved Svingbro ikke kunne komme på plads igen i forbindelse med åbning for skibstrafik, melder Vejdirektoratet nu, at en motor på broen skal repareres.
I en kort og koncis skrivelse til Sjællandske oplyser styrelsen, at arbejdet, som forventes at starte inden for de næste par uger, sandsynligvis ikke vil skabe behov for at spærre broen. Vejdirektoratet oplyser dog ikke, hvor lang tid arbejdet kommer til at tage.
Svingbroen var søndag sat ud af spillet fra klokken 14.48 til 18.01, hvorefter trafikken igen kunne flyde efter assistance fra en tilkaldt serviceentreprenører.