Ida Marie Jannerup fra Næstved skal til DM i Skills 2026 i sit fag – blomsterdekoratør.
Mesterskabet for unge fra erhvervsuddannelserne foregår i Hjørring den 22.–25. april.
- Det, jeg håber at få ud af at være med til mesterskaberne er at dygtiggøre mig. I branchen er det noget, vi snakker meget om, og det er altid godt at blive dygtigere til noget. Derudover glæder jeg mig også til at opleve de andre fag til det store arrangement. Det bliver en kæmpe oplevelse, siger Ida Marie Jannerup.