Humle Bio byder torsdag 23. april på premiere på filmen Affektionsværdi, instrueret af Joachim Trier.
Filmen har siden verdenspremieren i Cannes modtaget adskillige prestigefyldte priser, herunder 'Grand Prix' i Cannes og seks priser ved European Film Awards (bl.a. 'Bedste film').
Filmen slog desuden nordisk rekord med hele 9 Oscar-nomineringer - og endte med at løbe med statuetten for 'Bedste internationale film' ved årets uddeling.
’Affektionsværdi’ følger søstrene Nora (Renate Reinsve) og Agnes (Inga Ibsdotter Lilleaas), som genforenes med deres far Gustav (Stellan Skarsgård) - en førhen ganske feteret filminstruktør, som drømmer om det store comeback.
Gustav tilbyder Nora hovedrollen i sin nye film, men hun tøver, og i stedet går rollen til en ung Hollywood-stjerne (Elle Fanning). Og så er familiedramaet ellers i gang – godt hjulpet på vej af formidable skuespilpræstationer.
Premieren finder sted torsdag 23. april i Humle Bio.